5 idéer til perfekt vinterhygge med børnene

Vi er efterhånden tæt på dem første vintermåned, og vinter betyder hygge. Det er vi danskere heldigvis rigtig gode til, og der findes uendeligt mange måder, som I kan hygge på i jeres familie. Vi har samlet 5 af vores bedste idéer til indendørs hygge med børnene her.

Bag en kage

En rigtig hyggelig aktivitet med børn er uden tvivl at bage en kage sammen. De fleste børn elsker at være i køkkenet med deres forældre og hvis I oven i købet bager kage, er det endnu bedre. Så er der også mulighed for at dekorere kagen bagefter med glasur og krymmel.

Og når kagen er bagt, skal den selvfølgelig spises – som næsten er lige så hyggeligt som at bage kagen. Så kan I invitere et par venner eller lidt familie over til at spise kage og hygge på en af de kolde vinterdage.

 

Leg med perler

Hygge aktivitet nummer to er at lege med Hama perler. De fleste børne elsker at lege med perler, og være kreative. I kan sidde og lave små kunstværker sammen, og bagefter hænge dem op i huset eller forære dem til bedsteforældrene – de vil uden tvivl elske en hjemmelavet overraskelse.

 

Tegn og gæt

Vi bliver i det kreative hjørne med hygge aktivitet nummer 3, som er tegn og gæt. Tegn og gæt er en hyggelig aktivitet, hvor I kan sætte jer og tegne sammen og se hvem der kan gætte flest af de andres tegninger.

I kan lave en lille konkurrence ud af det, og se hvem der kan gætte mest eller hvem der kan lave de bedste tegninger. I kan også se hvem der kan tegne det sjoveste dyr eller det mest kreative hus. Når der kommer lidt konkurrence ind over og I sidder og tegner det samme, bliver det meget sjovere.

 

Læs en god bog sammen

Den anden sidste hygge aktivitet er at læse en god bog sammen. I kan finde en god bog på biblioteket som I kan sætte jer og læse. Hvis børnene er store, kan I skiftes til at læse og ellers kan I læse højt.

Børn elsker at læse en god historie, og om vinteren er det en rigtig hyggelig aktivitet.

 

Gåtur

Den sidste hyggelige aktivitet er at tage på en god gåtur. Selvom en gåtur måske ikke er det første, som I forbinder med hygge, kan det være en hyggelig aktivitet.

Om vinteren er vi mere indenfor end om sommeren, hvilket er meget naturligt da det er koldere og derfor er rarere at være indenfor. Men det er stadig vigtigt at få frisk luft, selvom temperaturerne falder.

En gåtur er en hyggelig aktivitet, fordi I kan gå og snakke sammen, samtidig med at I nyder naturen. I kan derfor slappe af på en god måde, og samtidig få motion og frisk luft. Og hvis vi er heldige og der kommer sne, bliver gåturen endnu bedre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *