Gode råd til hvordan du kan slappe af

Har du haft en virkelig lang dag på jobbet? og når du endelig har fri, kan dit hoved ikke stoppe med at tænke på det du har lavet og det du mangler. Dine tanker fortsætter med at tænke arbejde, arbejde, arbejde. Samtidig har du svært ved at fokusere på dit hjemmeliv, med kæresten og børnene. Her kommer nogle gode råd til hvordan du bedst muligt slapper af.

God mad, drikkelse og motion

For at starte fra en ende af, er det utrolig vigtigt du får mad og drikke nok i løbet af dagen. Og det skal være sund mad. Det er forskelligt hvor meget hver person spiser, men faktisk er der en nem guide for hvor meget du må spise. En guide der kan regne det for dig er din vægt i kilo og ganger med 33. Det vil sige at hvis du vejer 65 kg, så skal du spise omkring 2.145 kalorier på en dag. Dette er selvfølgelig også afhængigt af, hvor meget man træner og om man er bygget kraftigere end gennemsnittet. Får du den rette kost og nok af den, har du også nemmere ved fokusere og slappe af når du kommer hjem.

Derudover er vand rigtig vigtigt, vi består af 2/3 vand og derfor er det meget vigtigt vi får nok vand. Dog ikke for meget. Man skal drikke omkring 1/3 af sin kropsvægt i deciliter hver dag. Det vil sige at hvis du vejer 65 kg, skal du drikke 21 deciliter vand hver dag, altså 2,1 liter. Derudover er motion en vigtig del, så i stedet for at tage bilen på arbejde, tag cyklen, hvis det er muligt. Ellers gå en tur når du kommer hjem, tag eventuelt familien med. Så bliver det nemmere at slappe af når du endelig er hjemme igen.

Lav nogle øvelser

Når der her står øvelser, er det ikke tænkt som værende motionsøvelser, men faktisk kan du træne dit hoved og hjerne til at slappe af. Det hedder mindfulness. Mindfulness er en utrolig god metode at bruge når man har stress, er angst og bare har brug for at slappe af. Der findes mange forskellige måder at træne sit hoved på. Men for at starte simpelt kan man bruge vejrtrækningsøvelser. Det samme kan du gøre hvis du har svært ved at falde i søvn. En øvelse du kan bruge, er 4,7,8 metoden, som foregår sådan at du placerer din tungespids øverst ved dine fortænder. Der skal tungen være under hele øvelsen. Herefter trækker du vejret ind igennem næsen i fire sekunder, så skal du holde vejret i 7 sekunder og til sidst skal du puste vejret ud gennem munden i 8 sekunder. Denne proces forsættes minimum fire gange og ellers indtil du får slappet godt af.

Samtidig finder der en masse forskellige apps der kan bruges til mindfulness. En App der stærkt anbefales, er Headspace, som giver en god mulighed for at træne dine afslapningsproblemer- og hjælper især på tankemyldret i hovedet.

Nyd et glas rødvin

En sidste mulighed du kan gøre brug af, er at drikke et glas vin efter endt arbejdsdag. Dette er ikke hver dag du skal gøre det, men når du virkelig trænger til at slappe af. Så sætter du noget god musik på, hører en lydbog eller afkobler på anden vis mens du tager dig et godt glas vin. Det er svært at vide, hvilke vine der passer godt. Men der findes hjemmesider der kan hjælpe dig – Find dem her.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *