Danskernes helbred er ikke ligefrem i bedring. Vi har en ringere sundhed på de fleste faktorer, hvilket ikke er positivt for vores samfund. Særligt ses det, at flere og flere oplever stress, som i flere tilfælde fører til en forværret livsstil. Stressen fjerner ens overskud, hvilket betyder dårligere kost, mere overvægt og mindre fysisk aktivitet. Her er en oversigt over, hvordan det egentlig står til for danskerne, for måske vi er nogle af verdens lykkeligste, men har vi det nu også så godt igen?
Danskernes kostvaner fører til sygdomme
Kosten har særligt en stor betydning for befolkningens sundhedstilstand, og sunde kost- og måltidsvaner kan være med til at fremme og bevare et godt helbred samt forebygge kostrelaterede tilstande og sygdomme. Modsat kan et usundt kostmønster være en medvirkede årsag til udvikling af en række folkesygdomme som eksempelvis hjertekarsygdom, type 2-diabetes, flere former for kræft, muskelskeletsygdomme samt overvægt og svær overvægt.
Sunde kostvaner spiller desuden en vigtig rolle i forhold til tandsundheden og i udviklingen af undervægt. Når der er tale om dårlig kost er det vigtigt at huske, at der både er tale om overvægt og undervægt. Danskerne spiser enten for meget eller for lidt, hvor begge dele fører til en usund livsstil.
Overvægt, herunder særligt svær overvægt, er et alvorligt folkesundhedsproblem, ikke bare i Danmark, men også på verdensplan. De helbredsmæssige konsekvenser stiger med øget grad af overvægt. Årsagen til udvikling af overvægt og svær overvægt er kompleks og omfatter både individuelle og samfundsmæssige faktorer. Overvægt skyldes en manglende evne til at regulere energibalancen, hvilket kan forklares med både genetiske, miljø- og adfærdsmæssige samt psykosociale faktorer.
Fysiske aktiviteter
Fysisk aktivitet forlænger livet, gør risikoen for sygdomme mindre og har en betydelig forebyggende effekt på for tidlig død. Det anbefales at man blot er 30 minutter aktiv om dagen, men selv det se ikke ud til, at danskerne sætter tiden af til. At være fysisk aktiv er med til at afbalancere vores kost og kosten skal også til tider planlægges alt efter hvor aktiv man er. Hos Fitness Formularen kan man passende få langt en sammenhængende trænings- og kostplan.
Fysisk aktivitet omfatter enhver form for bevægelse, der øger energiomsætningen. Således er både spontan, ustruktureret aktivitet og mere bevidst, planlagt og regelmæssig fysisk aktivitet omfattet af definitionen. Det er veldokumenteret, at fysisk aktivitet reducerer risikoen for en række hyppigt forekommende tilstande og sygdomme i Danmark. Det estimeres, at fysisk inaktive personer i gennemsnit lever omtrent syv år kortere end fysisk aktive personer. Ud over gevinsten, som fysisk inaktive selv har ved at blive fysisk aktive, vil der desuden være store samfundsøkonomiske besparelser forbundet hermed, på grund af reducerede offentlige omkostninger til behandling og pleje samt på grund af tabt produktion.
Livsrelaterede risikofaktorer
Der findes en lang række livsstilsrelaterede risikofaktorer, som danskerne er faldende på. Alkohol, rygning, inaktivitet og usundt kostmønter, samt vægt har alle en negativ betydning for sundheden. Adskillige studier viser, at antallet af risikofaktorer, en person har, øger risikoen for at få hjertekarsygdom, kræft eller for at dø for tidligt.
Der ses ofte en ophobning af risikofaktorer i bestemte grupper i befolkningen, hvilket betyder, at der i disse grupper er en forhøjet risiko for negative helbredsudfald. En ophobning af risikofaktorer vil dermed sige, at har man en usund livsstil på ét område, er der også stor sandsynlighed for, at man har det på andre områder. Dette bliver dog mindre og mindre gruppe inddelt og ses iblandt flere og flere danskere.
Dette er blot en motiverende artikel til, at vi som danskere tænker lidt mere på vores helbred og udkæmper vores dårlige vaner. Dette skal man ikke kun gøre for samfundets skyld, men i første omgang for sin egen.
