Leg og læring er tæt forbundet

Det er efterhånden en ganske anerkendt ide at børn lærer allerbedst gennem leg. Det har der været så mange videnskabelige studier, der har påvist. Men alligevel er der så mange voksne mennesker i dag, der ikke rigtigt forstår at sætte pris på den indvirkning det har på barnet, at få lov at lege og fordybe sig.

Forstil dig et barn der sidder og leger på gulvet. Komplet fordybet og helt afskåret fra virkelighedens verden. Fantasien er alt hvad der findes i barnets verden, mens det leger, griner, snakker og nynner for sig selv. Det er noget af det sundeste og mest udviklende i et barns opvækst, for det er her at fantasien virkelig får lov at gå amok og udvikle dit barn.

 

Den digitale leg og læring

I takt med at den digitale udvikling er gået fremad, så er der også komme flere og flere måder hvorpå børn kan lege og lære ved hjælp af digitale hjælpemidler. Det er dog lidt af en gråzone, for der er ingen tvivl om, at der er fordele ved den digitale leg. Børnene lærer om farver, former og ofte har de mange apps og andre interaktive spil et væld af sjove funktioner, som kan være lærerige for børn.

Det betyder dog ikke, at man bare uhæmmet skal lade de mindste sidde foran skærmen, eller med en tablet i hænderne. For fantasien bliver ikke stimuleret på sammen måde, når man spiller et spil med regler og en forudbestemt retning.

 

Følingen betyder meget

Uanset hvor gode og ikke mindst nemme de digitale legesager er, så kan det aldrig nogensinde slå de positive resultater, som kommer ved leg med ægte legetøj. På en tablet er der måske musik, farver og masser af action, men skærmen er glat og flad. Der er ingen lugte, forskellige overflader eller former, der kan stimulere barnets indlæring.

Derfor er det så vigtigt at man begrænser den digitale leg og i stedet fokuserer på at lade barnet lege med det ægte legetøj, der giver fantasien frit løb. Med klodser, dukker, biler og meget mere kan barnet mærke, lugte, føle og fantasere frit, hvilket giver den bedste indlæring gennem leg.

 

Lad børn være børn

Uheldigvis er den frie leg, som er så vigtig for børns udvikling langsomt ved at forsvinde. Henover de seneste 30 år er det sket en stigning i de ”forpligtelser” som børn har. En amerikansk forsker ved navn David Elkind skønner, at børnenes spontane og frie leg faldt med over 8 timer om ugen i perioden 1980 til 2000. Han giver blandt andet den passiv leg med videospil og tv skylden, da den ikke stimulerer barnet på samme måde. Han er enig i at det kan være vigtige redskaber i barnets udvikling, men aldrig på bekostning af den gammeldags spontane leg, hvor fantasien flyder og barnet suger alle nye indtryk til sig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *