Undersøgelser viser biblioteker i stigende gad spiller en positive rolle i integrationen af indvandrer og flygtninge i det danske samfund.

Bibliotekerne er værdineutrale

At bibliotekerne i stigende grad tiltrækker indvandrere eller efterkommer af indvandrer er ikke et tilfælde. Biblioteker ses i høj grad som værende værdineutrale. Det vil sige, at de er et velkommende miljø for alle mennesker – uanset alder, køn eller herkomst.

Bibliotekernes værdineutrale kvaliteter gør dem i høj grad til en moderne kulturinstitution, der byder på et bredt udvalg af arrangementer og services, der efterhånden strækker sig langt ud over bogudlåning.

Udfordringen ved at komme til et nyt land

Det kan være særdeles vanskeligt at komme til et nyt land, hvor man ikke kender sproget eller værdikulturen. Ens nye status som flygtning eller indvandrer kan være en stor udfordring, for der er mange forventninger – og i nogle tilfælde også fordomme. Mange indvandrer oplever, at det er svært at komme i kontakt med de etniske danskere, så længe de ikke er på arbejdsmarkedet.

Det kan imidlertid være en stor udfordring at finde job, når man ikke taler sproget. Dertil er mange indvandrere og flygtninge også udfordret af, at deres eksamensbeviser fra deres hjemland ikke nødvendigvis er gyldige i Danmark.

Hjælp til studier og uddannelse

Personer med anden etnisk herkomst bruger i stigende grad biblioteket til at søge oplysninger og til at hjælpe med studier eller uddannelse. Faktisk søger de hjælp væsentligt oftere end danske studerende gør. Dermed er de danske bibliotekarer fortsat en uundværlig hjælp på de fleste biblioteker, selvom teknologien og selvbetjening langsomt overtager større dele af deres job.

Danske biblioteker har registreret denne efterspørgsel, hvilket betyder, at der i dag er et større udvalg af litteratur på forskellige sprog til stede på de fleste biblioteker. Dermed kan de fleste biblioteker i dag både byde på skøn- og faglitteratur på mange forskellige sprog.

Biblioteket som mødested og til vejledning

Det er ikke kun ældre, som gør brug af biblioteket. Biblioteket er blevet et socialt mødested i mange byer, hvor unge mennesker mødes og skaber kontakter. I mange tilfælde kan det hjælpe med at skabe bro mellem forskellige kulturer, som ellers sjældent overlapper hinanden.

Danske biblioteker er også blevet et populært sted at søge rådgivning til, hvordan man færdes i det danske system. At overskue kontanthjælpsregler, boligstøtte, børnepenge og lignende kan være svært nok for etniske danskere. Kender man ikke sproget, kan det være stort set umuligt medmindre man kan få hjælp. Bibliotekerne gør op med de lange køer på de danske kommunekontorer og forsøger i stedet at hjælpe folk i deres eget tempo – ligegyldigt om man ønsker en snak, interessant litteratur eller hjælp til at forstå det danske system og samfund. Bibliotekerne er blevet en informationscentral og ikke bare et sted til bogafhentning.