En vandreferie kan være en fantastisk måde, hvorpå man kan sammensætte ferie med aktivitet. Læs med herunder og få overblik over, hvor i verden de mest fantastiske vandreoplevelser findes.
Canada
De canadiske Rocky Mountains er indbegrebet af fantastisk skønhed. Ikke mindst for naturelskende vandreentusiaster og med trang til overtrufne oplevelser blandt bjergbetingede landskaber, smaragdgrønne gletchersøer og masser af vilde dyr. Blandt de mest populære oplevelser er at finde vandring i Jasper National Park. Herunder skal de fleste ruter dog vandres sammen med en guide, og turen begynder da også med at skulle underskrive diverse papirer om at turen er på eget ansvar, da naturen er nature, og guiden naturligvis ikke kan styre hvor dyrene skal gå, eller om de er i godt eller dårlig humør. Desuden opkræves der et gebyr i nationalparken for vedligeholdelse af diverse stier med mere. Til gengæld garanteres du og dine medrejsende en oplevelse for livet.
Island
På Island finder du stort set uendelige muligheder for vandring. Herunder byder landet på både vulkaner og gletsjere og byder både på halv- hel- og flerdagsture i den overskønne natur. Islands mest berømte vandretur er Laugavegar som er en fire dages vandretur. Her går man fra lejrpladsen Landmannalaugar, som er placeret i en stor grøn dal omgivet af bjerge, og til slutpunktet, som er en ligeså kendt dal Pórsmörk, som er placeret nord for den store gletsjer Eyjafjallajökull. På sin vej vil man passere forbi verdens tredjestørste geotemiske område, gule rhyolite bjerge, store kløfter, sorte sandørkener og uanede mængder af grønne dale med skønt udsyn ligesom start- og slutpunkterne.
Norge
Landet mod nord har altid været en populær vandredestination for danskerne. Her kan opleves en mere barsk og unik natur end herhjemme trods den oftest sammenlignelighed. Især fjeldene tiltrækker vandrerne, men også diverse ture ved fjorden er ganske populært. Hardangervidda Nasjonalpark kan nævnes som en helt unik oplevelse. Her findes blandt andet skønne vandfald, fantastiske muligheder for at fiske og et smukt blomster- og dyreliv. Denne vandreoplevelse kan bidrage til forskellighed og afveksling, og kan ikke mindst være en skøn mulighed for nye vandreentusiaster at opleve det skønne land fra alle dets fantastiske sider.
Spanien
El Camino de Santiago, eller blot caminoen i daglig tale, tiltrækker alle former for mennesker. Denne vandretur var oprindeligt en pilgrimsrejse, som siden det niende århundrede, da Sankt Jacobs grav blev fundet i Galicien, har fået tusindvis af pilgrimsfærdene til at valfarte mod den kristne by Santiago for at opnå syndsforladelse. Mange moderne vandreentusiaster finder specielt denne rejse meget interessant, da rejsen ikke nødvendigvis behøver at starte på et specielt tidspunkt eller et specielt sted. Desuden byder turen på naturskønne oplevelser, dramatiske bjerglandskaber, unikke middelalderbygninger, vidunderlige kyststrækninger samt et muligt bidrag til at finde sig selv som menneske.