Vi er nu over halvvejs gennem 2018, og man kan nu danne sig et overblik over hvilke boligtrends, der har floreret rundt i de danske hjem det seneste halve år. Hvis du synes, det er svært at følge med i de populære trends, skaber vi overblikket for dig ved at samle nogle af de mest fremtrædende boligtendenser lige nu.
Nye farver
Farver er et vigtigt element i forsøget på at skabe en stemning og karakter til sit hjem, derfor er det relevant at vide hvilke farver, der trender, og hvilke man helst skal undgå. Der er to gennemgående trends indenfor farver i det første halvår af 2018.
Den første tendens er pastelfarver, som igen er blevet populært i Danmark. Det er alt fra lyseblå, mintgrønt til den støvede lyserøde farve, som nok indtager første pladsen på popularitetslisten. Pastelfarverne er specielt set i soveværelset, hvor det er sengetøjet, der skal fremhæves med de lyse, enkle farver. Sengetøj fra Georg Jensen i samarbejde med Damask har et stort udvalg af sengetøj i pastelfarver – se mere her. Dog skal man være opmærksom på, ikke at gå all-in på en specifik farve, da farver hurtigt går af mode.
Farven brun i alle nuancer hitter også i 2018 både på møbler, sofaer, puder og vægge samt på de diverse accessoires. Fælles for dem alle er, at træ stadig er det materiale vi foretrækker, når vi vælger en nuance med jordfarver.
Eksotiske genstande
I 2018 bliver hele verden indrammet i indretningen. Danskerne er blevet gladere for at rejse, hvilket afspejler den måde de indretter deres hjem på. Hjemmet er indrettet med unikke genstande, der er medbragt fra eksotiske steder i verden. På den måde kan man i den travle hverdag drømme sig tilbage til en ferie, der vækker bestemte stemninger og følelser.
I 2018 handler det i højere grad om at fremhæve den personlige stil og stemning igennem sine boligartikler i stedet for at følge den generelle hovedstrøm.
Det eksotiske tema fortsætter yderligere på malerier og plakater, hvor der sættes fokus på de mørkegrønne planter, eksotiske mønstre og flotte landskaber.
Teknologisk design
”Smart home”, som er et fænomen, der bruges om alt den teknologi, der flyttes ind i vores bolig i forsøget på at gøre hverdagen lettere. Disse skandinaviske smarthomes er blevet et modefænomen, der udstråler eksklusivitet og prestige, og samtidig opfylder de, de kræsne forbrugers tårnhøje krav til boligartikler og indretning.
De mest sete teknologiske funktioner er blandt andet lyssætningen, som man trådløst kan ændre på for at opnå den ønskede stemning. Dette gælder også i badet, hvor man trådløst kan tilpasse vandtemperaturen og mængden af vand.
Mange har også hørt om, de velkendte AquaClean- toiletter, der automatisk blidt lukker brættet i og rengør toilettet efter brug. Douchetoiletterne giver en fornemmelse af luksus og velvære i en ellers travl hverdag, hvilket er årsagen til, at de er blevet mødt med en så overvældende opbakning i Danmark.
Efter du har fået overblikket over de nyeste trends til din bolig, har du nu mulighed for at implementere dem i din personlige boligstil.