Forældres guide til børn på nettet

For få år siden var det sådan, at forældre vidste mindre om internettet end børn, og det gjorde det svært for forældre at forstå, hvor alvorligt slemt det nogen gange kan gå, hvis man ikke snakker med sine børn om brugen af internet.

Men det er ved at skifte en lille smule nu, da flere nye forældre selv er vokset op med internet.

Men der er stadigvæk masser af nye ting, som forældre selvfølgelig ikke følger med i, da børn har utrolig meget fritid til at sætte sig ind i, hvem der er den sidste nye Youtuber osv.

Derfor får forældre her nogle råd til, hvad de skal snakke med deres børn om, når det kommer til internettet, og hvad du skal tænke over.

 

Samtaler er vigtige

Først er det vigtigt at påpege, at mange børn finder det en smule åndssvagt, når du siger åbenlyse ting til dem som, at de ikke må mobbe andre osv. Det gør de sådan set bare, fordi du har opdraget dem ordentligt.

Men selvom dine børn reagerer sådan, og du allerede mener, at de har styr på tingene, så skader det aldrig at nævne det igen. Det er bedre, at du risikerer, at dine børn finder dig pinlig, end at der er noget, som de ikke ved.

 

De kan altid komme til jer

Det er vigtigt at være åben overfor unge, så selv hvis du kommer til at gøre noget, som de finder forkert, så skal de ikke være bange for henvende sig til jer. Hvis I dømmer dem, så kan du være sikker på, at de ikke henvender sig til jer, når noget går galt.

Derfor er det altid vigtigt, at I forklarer, at de blot skal passe på, når de går på internettet, men at de kan snakke med jer om alt.

For hvis dine børn ser noget på nettet, som de ikke burde, så skal de ikke skamme sig, da de har brug for at tale med jer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *